|
 |
| En
krønike er ikke bare begivenheder som har fundet sted, men er
fortællingen om dem, og grunden til at vi her kan fortælle
historien videre, er at nogle før os har gjort det. Vi skylder
Anholtsgadefonden, Jan Knus og alle der har medvirket til
udgivelsen af "Hundrede års kollektiv -
Anholtsgadekrøniken", en stor tak. Tak! Det følgende er sat
sammen af mere eller mindre ordrette citater fra bogen.
|
|
|
|
12. november 1968
Her begynder
hele historien. Århus Kommune tinglyser "Dokument om forbud mod
beboelse i medfør af lov 185 af 5. juni 1959 112". Boligkommissionen
kondemnerer Anholtsgade 8-10 med en fraflytningsfrist den 1.
september 1969. I følge boligkommissionen er fem af ti lejligheder
ikke fraflyttet ved en opgørelse 1. april 1969. Ved opgørelsen 1.
april 1970 er alle lejligheder rømmede - men ifølge Vejviseren bor
der enkelte folk på adressen indtil 1971.
Ultimo 1970
"Slumrapporten",
forfattet af fagkritikere fra Arkitektskolen og Studenterrådet ved
Århus Universitet, udkommer - blandt andet med en beskrivelse af
Anholtsgade 8-12, som det forkert angives. Beskrivelsen er af
Anholtsgade 8-10, som nu bare hedder Anholtsgade 8.
Januar 1971
En gruppe på en
snes studerende og kunstnere lejer førstesalen og kvisten i den
nedlagte Æskefabrik, Anholtsgade 4-6. Værkstedskollektivet
Æskefabrikken er et lille års tid blandt andet et værksted for
slumstorm - og værested for snak og fester, Beboeravisens redaktion
og arbejdsgrupperne omkring Børnenes Jord, Fænøgadekarréen og
Rugbrødskarréen (?). Folkeværtshuset Æsken, som senere samme år blev
stiftet, lukkede desværre den 1. januar 2001, men Anholtsgade 4
huser heldigvis stadig Forlaget Modtryk som også er udsprunget af
miljøet fra dengang.
|
|
 |
30. april 1971
En stille
april-lørdag i 1971 rykker 12 slumstormere i Århus ud på gaden og
ind i et tomt hus. Fra forårsåbne vinduer spiller Skousen og
Ingemanns 'Herfra hvor vi står' op til Rolling Stones' 'Street
Fighting Man' i gadens æter. Gaden hedder Anholtsgade og fra nummer
8-10 blander hammerslag og skæve synkoper sig med musikken. To
vægaviser bliver spigret op henover de to tilskoddede vinduer ved
indgangen til nummer 8.
|
|
De kupper både
byråd og teknisk forvaltning i en eksemplarisk forberedt og
velorganiseret slumstorm. Allerede inden selve slumstormen havde de
sikret sig et banklån på 50.000 kroner til at istandsætte et besat hus!
Det hele lå på forhånd klar - projekteret og tegnet, dog endnu uden
byggetilladelse.
Efter
besættelsen viste slumstormernes arkitekter sig at have fantastiske
organisatoriske talenter. De fik de kommunale værker til at slutte vand,
gas og el til en ellers kondemneret ejendom. Og det var afgørende at
også telefonen hurtigt blev tilsluttet, så møderne med kommunens
stadsarkitekt kunne afsluttes med at de jo kunne ringe hvis de ville
noget. Det at de kunne ringe til et ellers rømmet og kondemneret hus,
fik dem nok til at indse at de hellere måtte prøve at få et forlig.
Politiet blev aldrig involveret! |
 |
Efter den første
nat under eget stormet tag, kunne de '12 mand' stå op til morgenkaffe,
masser af arbejde og 1.maj-fest. |
|
Maj 1971
Meget hurtigt
efter slumstormerne var flyttet ind, inviterede de alle naboerne,
forklarede sig og fik meget hurtigt et godt forhold til dem. I
Beboeravisen 6/1971 forklarer "12 mand fra Anholtsgade" hvorfor de
er gået igang med at "istandsætte og restaurere husene". "Vi gør det
af den simple grund, at vi gerne vil bo sammen inde i nummer 8-10,
bo sammen med jer her i gaden - sammen med hele kvarteret. (...)
Husene er kommunens. De er kondemnerede, hvilket betyder at de ikke
må bruges til bolig. Men vi synes det er urimeligt, at ejendomme
skal stå tomme år efter år." Henvendelsen til Beboeravisens læsere
slutter med en invitation til at kigge indenfor den 12. maj. Og til
slumstormerfilm på Æskefabrikken.
26 november
1972
Bygningsdirektoratet konstaterer at baghuset Anholtsgade 10 er
nedrevet efter planen og at plankeværket er opstillet.
|
|
|
Sommer 1974
Kollektivets
facader afvaskes og den hvid-grå, blakkede overfalde males nydeligt
orangegult - den samme farve som huset står med idag.
Oktober 1974
Husmøde
vedrørende Boligkommissionens afgørende besøg onsdag den 9. oktober
med hensyn til sanering og husets fremtid. Husets endelige sejr er
indenfor synsvidde. Øvrige mødepunkter er blandt andet
omorganisering og køb af hus. |
|
Senere på måneden meddeler Boligkommissionen at en ophævelse af
kondemneringen er sandsynlig - hvis forskellige mangler blev udbedret.
26. november
1974
Kollektivet
modtager et brev fra A/S Almennyttigt Saneringsselskab. Heri kan
læses at kravet om bibeholdelse af Anholtsgade 8-10 er gået igennem!
|
 |
18. april 1975
Midlertidigt
skøde på kommunens salg af af Anholtsgade 8-10 til slumstormerne.
2. juli 1975
Tinglysning af
at Boligkommissionen aflyser kondemneringskendelsen over Anholtsgade
8-10. Beboelsen er nu legaliseret, men der betales stadig ikke
egentlig husleje til kommunen. Huset har nu uden lejekontrakt
været besat og beboet af kollektivet i mere end 4 år.
|
|
18. marts 1976
Tinglysningt
skøde på Århus kommunes salg af Anholtsgade 8-10 til slumstormerne
Uffe Sloth Andersen, Ole Kierkegaard, Steen Svava Olsen, Birgit
Skovgaard og Marianne Wangsted. Knap 5 år efter slumstormen er
beboelses- og ejerforhold endelig legaliseret i forhold til de
faktiske omstændigheder. Købesum: 72.000 kroner.
27 oktober
1977
Dispensation
til at betragte ejendommen som én-familieshus.
Efteråret
1980
Det sidste
medlem af den tinglyste ejergruppe, Uffe Sloth Andersen, er flyttet
fra kollektivet samme sommer. Medlemmer af gruppen og andre
tidligere beboere forestår salgsforhandlinger med ny gruppe.
Samtidig initiativ til oprettelse af Anholtsgadefonden, der skal
disponere over kapitalen ved salg af huset. Til medlem af fondens
bestyrelse, inviteres også Vibeke Nielsen fra den potentielle
købergruppe.
Hermed slutter
den første epoke i Anholtsgadkollektivets historie. Og striden
mellem pionerernes arvtagere, Anholtsgadefonden og de nye ejere,
illustrerer tidernes skiften. Tidsmæssigt falder det sammen med at
kollektivbevægelsen i Århus og omegn, den kollektive landsby,
efterhånden har nedlagt sig selv.
November
1980
De på det
tidspunkt seks kollektiv-beboere indgår en lejekontrakt med
ejergruppen. Lejemålet er fastsat til udløb allerede 15. januar
1981. De berettiges til at købe huset for 773.000 kroner.
18. december
1980
Midlertidigt
skøde på Anholtsgade 8-10 til Andelsforeningen Anholtsgade 8.
Overtagelse er sket den 11. december 1980, efter at huset allerede 'i
nogen tid har været beboet af beboerne'.
|
|
|
4. januar 1981
Stiftende møde
i Anholtsgadefonden. Allerede på dette tidspunkt er de første
tanker om en Anholtsgade-krønike fremme.
27. januar
1981
Tinglysning af
endeligt skøde af 12 januar 1981 på Anholtsgade 8-10 med ejeren
Andelsforeningen Anholtsgade 8. Foreningen består da af
Elisabeth Arboe Andersen, Judith Bach, Leif Bjerregaard, Bodil
Mikkelsen, Vibeke Nielsen, Kristian Valbak og Carsten Vengsgaard.
Købesum: 763.000 kroner.
|
|
29. juli 1981
Som panthaver i
Anholtsgade 8-10 får Anholtsgadefonden fra Århus Kommune påbud om
"at udføre arbejder til ombygning, forbedring eller istandsættelse
af den bestående bebyggelse... Tag, skorstenspiber og kviste
istandsættes. Tagrender og tagnedløb fornyes. Gadefacaden
istandsættes og overfladebehandles. Vinduer og udvendige døre
istandsættes og udskiftes i fornødent omfang. Trappeforhold ordnes..."
Efteråret
1981
Fjernvarme
indlægges i kollektivet, og der opnås byggetilladelse til de
ovenstående istandsættelser.
2. marts
1982
Det sidste
kapitel i en lang række stridbare pengeforhandlinger mellem
Andelsforeningen Anholtsgade 8 og Anholtsgadefonden.
Kernen var at Andelsforeningen mente at den havde købt for dyrt - i
forhold til dens undervurdering af de faktiske udgifter vedrørende
pålagt sanering og ønskelige minimumsforbedringer. Fonden holdt sig
til den faktisk indgåede handel, efter en dengang uvildig og
accepteret vurdering af huset i handel og vandel, og løbende fælles
vurderinger af håndværkertilbud. Men over for konstateringen af at
saneringen blev dyrere end oprindeligt vurderet aflyser fonden
pantebreve for 73.000 kroner.
22. februar
1983
Ibrugtagningstilladelse af saneringen.
|
|
24. september 1988
Anholtsgadefonden beslutter at indgå i et konkret projekt om en
Anholtsgadekrønike med Jan Knus som redaktør.
1992
HUNDREDE ÅRS
KOLLEKTIV - Anholtsgadekrøniken udgives på Forlaget Klim.
|
|
|
 |
5. maj 2001
Kollektivet
opsporer de fleste af husets beboere gennem de sidste 30 år, og
afholder et forrygende jubilæumsarrangement hvor alle de gamle
røverhistorier bliver pudset af. Omkring 70 tidligere beboere samles
i det gamle hus.
|
|
|
|
? |
(30. april
2021)
20'ernes futuristiske
beboere gentager successen fra nullerne og fejrer kollektivets
50-års jubilæum. En rampe til kørestolsbrugere sættes op og omkring
170 gamle (deriblandt rigtig gamle!) beboere samles og drikker sig
endnu en gang stive sammen og danser og diskuterer til den lyse
morgen.
|
|
|
.jpg)
